Øster Starup - Vester Nebel IF
ØSVN-IF

Velkommen i Øster Starup - Vester Nebel Idrætsforening

  • Bliv inspireret af de mange tilbud til en sund og aktiv fritid.
  • Vi lover gode oplevelser!
Bliv medlem
Om ØSVN IF
Øster Starup - Vester Nebel Idrætsforening er en flerstrenget forening som blev stiftet pr. 1. januar 2006 ved en sammenlægning af de tidligere foreninger  Starup Ågård Gymnastikforening og Vester Nebel - Ågård Idrætsforening.

Er DU klar til at respawne vores Esport-afdeling?

😜🎮🎧🖥️⌨️😜🎮🎧🖥️⌨️
ØSVN IF har tidligere haft et solidt E-sport setup, men mangler nu en engageret gamer (eller flere) der har lyst til at genstarte vores community!
Vi har et fedt gamer lokale og alt udstyr klar! Måske er du selv passioneret gamer, eller måske kan du bare se dig selv hjælpe unge med at skabe et sjovt fælleskab.
Klar på en lille Side Quest?
Hvis du er hooked, gerne vil høre nærmere eller måske se lokalerne, så send en e-mail til Tommy på kasserer@osvn.dk .
We are game 😜🎮🎧🖥️⌨️
ÅRETS ILDSJÆL ER KÅRET🏆

Tillykke til Thomas Graugaard👏🏼👏🏼

Læs her den flotte indstilling til prisen:

Vi ønsker hermed at indstille Thomas Graugaard som Årets Ildsjæl i ØSVN idrætsforening for hans imponerende engagement og mangeårige indsats for klubbens volleyballafdeling.
Thomas har været en fast del af ØSVN Kids Volley i de sidste 8 sæsoner, hvor han har fungeret som en dedikeret og passioneret træner. Med stor entusiasme har han ledet træninger, stået på sidelinjen ved kampe og weekendstævner, og altid været klar med råd og støtte til både børn og forældre. Hans motivation og engagement smitter af på de unge spillere, som han formår at inspirere med sit drive og sin energi.
Særligt i rekrutteringsarbejdet har Thomas spillet en central rolle. Han har været en aktiv deltager i foreningsdage, samarbejdet med lokale skoler og arrangeret skolevolley for at sikre en konstant tilgang af nye medlemmer til klubben. Dette arbejde har været afgørende for at sikre klubbens fremtid.
Ud over sin rolle som træner har Thomas også været en bærende kraft i klubbens volleyudvalg, hvor han som formand bl.a. har koordineret arbejdet mellem klubbens hold og været forbindelsesled til hovedforeningen og stået for en masse praktiske og administrative opgaver.
Thomas har også været drivkraften bag ØSVN's medarrangering af Pokalfestivalen for Kids og Teen Volley – et stort stævne i Vejle, hvor klubber fra hele landet deltog. Her har Thomas ikke blot været en uundværlig frivillig, men også engageret klubbens spillere og sikret, at stævnet har genereret indtægter, som kom alle klubbens medlemmer til gode.
Thomas er aldrig bange for at gå forrest. Han har masser af idéer, sætter altid et højt tempo og har store ambitioner for klubbens udvikling. Hans vilje til at tage initiativ og hans evne til at engagere andre har været en afgørende faktor for klubbens succes de seneste år.
Denne sæson bliver desværre Thomas’ sidste som formand og aktiv i volleyballklubben, da hans drenge nu spiller i andre klubber. Derfor mener vi, at det er på sin plads at hædre Thomas for den enorme mængde tid, energi og hjerteblod, han har lagt i ØSVN Volleyball. Han har været en uundværlig del af klubben, og hans fravær vil blive mærket i mange år fremover.
Vi indstiller derfor Thomas som Årets Ildsjæl for hans enestående og mangeårige bidrag til klubben. Han har gjort en forskel, der vil vare ved, og vi er dybt taknemmelige for alt, hvad han har gjort for ØSVN.

ORDINÆR GENERALFORSAMLING ØSVN IF 2024


Dato: Mandag den 28. oktober kl. 19.30
Sted: Vester Nebel Aktivitetshus, Bavnehøj 177. 6040 Egtved
 
Dagsorden:

1. Konstatering af antal fremmødte stemmeberettigede medlemmer
2. Valg af dirigent
3. Valg af referent
4. Valg af stemmetællere
5. Bestyrelsens beretning
6. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
7. Indkomne forslag
8. Tilbagemeldinger fra afdelingsårsmøder
9. Godkendelse af næste års budget
10. Valg i henhold til vedtægterne
11. Eventuelt
 
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Der vil være mulighed for at afholde afdelingsårsmøder samme sted og samme dag fra 18.30-19.30

Med sportslige hilsner

Formandskabet ØSVN IF
Info fra idrætterne (og formandskabet) - overlap af træningstider.
Mellem sommer- og vintersæsonerne for idrætterne kan der være overlap af træningstider.
Vi opfordrer til at man færdiggør sæsonen for den igangværende aktivitet og først starter på den nye aktivitet herefter - det er der fuld forståelse for hos idrætterne.
Er der to ugentlige træninger er det også ok kun at deltage i den ene i overgangsfasen - informer dog træner/instruktør om årsag til fravær.

ØSVN IF's SPORTSFEST 2024 er veloverstået - TUSIND tak for den helt fantastiske opbakning (endnu engang) 

Vi glædes over at se, hvad fællesskab kanheart

TAK TIL VORES MANGE SPONSORER - DE STØTTER ØSVN IF (sammen med de mange cykelsponsorer, som også har sponseret en enkelt "rytter")

Året ildsjæle 2022/2023.


Søren Speedtsberg, Peter Wittenkamp og Jacob Tousig
Indstillingen:

"I sommers stoppede de med at træne U17 drenge i fodbold, efter 10 års trænerskab.

Årets ildsjæl – prisen går til disse tre ildsjæle, der med deres engagement, gode humør og fantastiske tilgang til trænergerningen har skabt sammenhold, udvikling, kammeratskab, kontinuitet og masser af gode træninger og kampe for drengene - i alle 10 år. 

Med udgangspunkt i fællesskabet, i at det mest af alt skal være rart og sjovt at spille fodbold, har de tre trænere bidraget til at mange fodbolddrenge, som ikke var lokale, søgte ØSVN fodbold fordi der netop her var hyggeligt at spille fodbold, og der ikke kun var fokus på resultater, forbedringer og pres for at komme på 1. holdet. 

De tre trænere har skabt plads til mange niveauer, alle fik mulighed for at spille kampe, alle kom på banen. Der var altid godt humør, klap på skulderen og goder råd til de enkelte drenge. 

Altid opmuntring, aldrig hårde ord. 

Søren, Peter og Jacob skal vide, at trænerne som dem ikke hænger på træerne, og at deres indsats for dette hold altid vil blive husket af både drenge og forældre. 

Og ikke mindst at betydningen af de 10 år ikke kun varer 10 år, men er for livet."

ØSVN IF siger mange tak for jeres indsats og ønsker tillykke med prisen.

Dobbelt støtte med OK's app!

Nu kan du støtte Ø. Starup - V. Nebel IF med hele 10 øre pr. liter, når du tanker med OK's app. Husk at have Ø. Starup - V. Nebel IF indsat under sponsorstøtte i app'en. Den finder du under MIG og SPONSORSTØTTE. Betaler du med dit OK Kort, støtter du fortsat med 5 øre pr. liter. Det koster dig ikke en øre ekstra, OK giver hele beløbet.

Dobbelt støtte i app'en gælder helt frem til 31. maj 2024.


Øster Starup Vester Nebel Idrætsforening er én idrætsforening på tværs af 2 sogne med et væld af aktivitetstilbud lige ved ”døren”.

Der er GODT GANG I HJULENE i vores mange idrætter, så medlemmerne kan dyrke idræt sammen – børn, unge og voksne, og opleve hvad idræt kan: Binde os sammen og få fællesskabsfølelsen frem i hver og en.

Formandskabet i ØSVN IF har også arbejdsbukserne på for ved behov at støtte de nuværende idrætter (badminton, e-sport, fitness, fodbold, golf, gymnastik, håndbold, MTB, senioridræt, petanque og volley) og samtidig fortsat at prioritere følgende fokusområder:

1. Flere voksne- og seniormedlemmer i ØSVN IF (herunder opstart af fitnesscenter og idræt om dagen/senioridræt)

2. Samarbejdet på tværs af vores 2 sogne (Dialog mellem VN Multihus og ØSVN Hallen samt planlægning af ØSVN IF’s Sportsfest)

3. Kommunikation internt og eksternt

Samt implementering af en ny visionsplan for ØSVN IF.

 

Nyheder & Aktiviteter



En kæmpe tak til vores Dagligbrugser, Ågård og Vester Nebel, der sammen med OK Benzin udbetaler endnu et flot stort sponsor-beløb (via tankninger på OK anlæg med et OK kort, der er knyttet til ØSVN IF).

ØSVN IF glæder sig til endnu engang at have mulighed for at gøre noget ekstra for børn og unge i foreningen.

På billedet Lene Borum fra ØSVN if og Kenneth Christensen uddeler i Vester Nebel

PRIVATLIVSPOLITIK


Den 25. maj 2018 træder EUs Persondataforordning i kraft.
I lyset af dette har vi ajourført vores politik om behandling af dine persondata.

I vores privatlivspolitik (følg link) kan du læse om hvilke oplysninger vi registrerer og hvorfor, samt hvilke rettigheder du har i denne forbindelse.

Strategien til succes - en forening i udvikling


Find den opdaterede Strategiplan under "ØSVN IF/Forening/Strategisk Fundament"

Vi glæder os til sammen med jer at arbejde efter planen ... det er en forening i udvikling.

OK Benzin - sponsor - Ø. Starup - V. Nebel IF - 558841

Kære medlemmer
Såfremt I ønsker at støtte ØSVN-IF, når I tanker brændstof hos OK Benzin, men ikke er sikre på, om jeres kort er tilknyttet idrætsforeningen, kan I kontakte OK Benzin og bede om tilknytning til: Ø. Starup - V. Nebel IF - 558841.

Tak til Nordea Fonden for støtten på kr. 4.000,- som skal bruges på renovering af udeområdet v/Multibanen VN

 
I den forbindelse kan vi allerede nu løfte sløret for, at ØSVN IF håber at finde en dag i efteråret, hvor alle er velkomne til at give en lille eller stor hånd med, så vi igen kan sende vores børn og unge mennesker på sportspladsen uden at være nervøse for, at de kommer galt afsted på et søm, en skarp kant eller et løst bræt.

Følg med i Haludviklingen ...


På nuværende tidspunkt er der både gang i udviklingen af ØSVN Hallen og Sportspladsen mv. i Vester Nebel.

Udvikling af ØSVNHallen kan følges på nedenstående link:
Klik her

Udvikling og planer for Sportspladsen finder du under fanebladet "Idrætsfaciliteter".

God fornøjelse - vi glæder os til at se jer
Besøg vores side
Følg os på Instagram
Øster Starup - Vester Nebel Idrætsforening | 6040 Egtved