IDRÆTTER » Golf » Golf_old » Årsberetning » 2011
BERETNING FOR ÅRET 2011 FOR GOLFAFDELINGEN:
 
Vi har i år fået 12 nye medlemmer, og slutter året med 65 medlemmer – en fremgang på netto 7 medlemmer i forhold til sidste år. Det er vi meget glade for.
 
Golfafdelingen har i år afholdt 9 udvalgsmøder, hvor vi udover tilrettelæggelse af årets særlige golfarrangementer har drøftet
-Renovering af greens,
-Tilpasning af golfudvalget
-Indkøb af nye pokaler til klubmester
-Indkøb af regelhåndbog til samtlige medlemmer
-Indførelse af nye matchformer
-Aftale med hallen om adgang til hjertestarteren
-Præsentation af Morten Lauridsen, kontaktmand i idrætsforeningen
-Samt drøftelse af rammer for samarbejdet
-Ansøgning til kommunen om klipning af arealer på golfanlægget
-Økonomi
Sidste år havde vi en del indbrud og ødelæggelser på golfbanen. Det er stoppet og vi har siden sidste generalforsamling ikke haft ubudne besøg.
 
 
Af særlige golfarrangementer i år er der afholdt:
Åben golfdag:                                  9. april
Parmatch                                         14. maj
Tur til Vejen Golfklub     25. maj
Sjov Golfdag (Texasscramble)18. juni
Tur til Brejning Golfklub 27. juli
Åben Golfdag                                   20. august
Tur til Jelling Golfklub    14. september
Klubmesterskab                               24. september              
 
Klubmester (slagspil) 2011 blev Kim Pedersen (herrer) og Elly Pedersen (damer)
Vindere af pointmatch: Lis Rask (damer) og Tage Møller Jensen (herrer)
 
I sommerhalvåret er der faste matchtider stort set hver dag. Se matchtider på vor hjemmeside på ØSVN-IF.dk
 
Før næste sæson vil vi igen udsende et INFO-brev samt en arrangementskalender til alle vore medlemmer. Og vi håber med vore ’Åbne Golfdage’ at kunne tiltrække endnu flere nye medlemmer i golfafdelingen.
 
På valg i år var Johnny puggaard, Arne Holm og Jytte Nybo. Arne Holm ønskede ikke genvalg. Henning Hansen blev nyvalg til golfudvalget – velkommen til ham.
Jeg vil gerne sige tak for den store arbejdsindsats Arne har ydet, såvel med at holde baneanlægget som med tilrettelægning af arrangementer.
 
Formanden                                                                                             / sept.2011
Øster Starup Vester Nebel Idrætsforening - Nørresø Allé 112, Vester Nebel, 6040 Egtved - CVR 50665011