IDRÆTTER » Fodbold » Galleri


Kommunemesterskaberne 2016 - Indendørs fodbold

 

Stort tillykke til ØSVN Spurs, der vandt kommunemesterskabet 2016 for U15 drenge.

Efter en enkelt uafgjort kamp gik drengene ubesejrede gennem resten af turneringen og vandt dermed mesterskabet i overbevisende stil.

På holdet: Jacob, Marcus, Nikolai, Denis og Jens-Ulrik.

Udendørssæsonen 2013 blev afsluttet med manér:

Mere end 275 personer var samlet i ØSVN Hallen fredag aften (den 25. oktober) til fodboldafslutning for hele børne- og ungdomsafdelingen.

En vellykket aften med fællesspisning, kåring af "årets spiller" og mange klapsalver til de enkelte årgange ...

90 spillere valgte at overnatte i ØSVN Hallen, inden der lørdag formiddag blev taget hul på indendørssæsonen. En formiddag hvor alle spillerne fik varmet støvlerne op og scoret et par kasser.
U 13 vinder regionsmesterskabet 16-02-2014
Regionsfinalen skulle have været afholdt den 2/2 i HEI hallen, men efter en lang tur til Århus blev vi sendt hjem igen, fordi der var vand på gulvet. Så et par snarrådige trænere og en hjælpsom halinspektør (tak Finn) sørgede for at stævnet istedet kunne flyttes til ØSVN hallen Søndag den 16/2. Sådan ØSVN - teamwork!

Modstanderne var IF Midtdjurs, Vorup og Jelling. Drengene lagde ud med at komme foran 1-0 mod IF Midtdjurs efter et godt gennemspillet angreb og havde egentlig kampen under god kontrol. Men et frispark tæt under mål og en lidt tilfældig høj bold bragte IF Midtdjurs i front. Herefter holdt flere feberredninger fra Mikkel L. ØSVN inde i kampen inden Jacob MV tordnede bolden i mål via overliggeren til 2-2. Efter en bolderobring på midten af banen fik Nikolai sendt Simon afsted mod mål og han afgjorde sikkert kampen til 3-2.

Herefter ventede 'arvefjenden' fra Jelling, som vi tidligere i sæsonen har tabt til men også vundet over. Så drengene vidste at det kunne gå til begge sider. Desværre lagde vi ud med at komme bagud med 0-1, men herefter fik ØSVN drengene med 6 scoringer i træk, bl.a. på et mål af Jonas Holdt fra spids vinkel, bragt sig på sikker sejrskurs. Så betød det mindre at Jelling benyttede en ærgerlig udvisning efter en udskiftningsfejl til at reducere. Kampen endte med sikre 7-2 til ØSVN.

Sejren over Jelling betød, at drengene kunne nøjes med uafgjort mod Vorup, og om det fik dem til at slappe for meget af fra kampstart vides ikke. Men en lidt nervøs start og flere angreb der blev sløset bort betød at Vorup kom foran 3-1. Så med få minutter igen, hang guldmedaljen og den efterfølgende tur til Jysk/Fynske mesterskaber i en tynd tråd. Men en god bolderobring af Jacob satte et kontraangreb igang. Jacob valgte fornuftigt at spille bolden på tværs til Simon, der var fulgt godt med frem og han reducerede sikkert til 2-3. Herefter lagde Nikolai og Andreas i midterkæden solidt pres på Vorup spillerne og Andreas Sloth kunne krone en flot indsats med at sætte dagens sidste mål ind til 3-3. Dermed blev han en fortjent matchvinder for ØSVN drengene og trænere og de mange lokale tilskuere, der var mødt op, kunne ånde lettet op og fejre sejren sammen med drengene.

Spillerne der har hjulpet ØSVN frem til regionsmesterskabet er (fra venstre): Jonas Holdt, Jacob Møller Vangsted, Andreas Sloth, Simon Skouenborg, Mikkel Lyngsø, Nikolai Bang, Denis Bendtsen og Jens-Ulrik Ladekjær-Mikkelsen (på billedet mangler Martin Timmermann).

U7 fremviste klubbens nye spillertøj til Fætter BR Cup.

Se medlemstilbuddet herunder, hvis du også vil have et sejt sæt tøj.

U8 fejrer bronze placeringen til Alminde-Viuf Cup 2013.
ØSVN U6 i McDonalds LIGA CUP i Dalum.
U6 til McDonalds LIGA CUP 27-05-2013
Lørdag d. 25. maj deltog ØSVN U6 i McDonalds LIGA CUP i Dalum som er Danmarks bedste og største fodboldturnering for årgang 2007 - U6. Der var besøg fra store og små klubber fra hele landet som alle har til fælles, at elske fodbold. Bl.a. deltog Vejle Boldklub, FCK, Næstved og AC Horsens.
Vores drenge spillede 9 kampe ialt 63 min., så de var godt trætte på vejen hjem.

Sejre, nederlag og trætte drenge

Drengene startede stærkt i indledende pulje med at vinde 2 kampe og spille en uafgjort men måtte nøjes med 2. pladsen pga. målscoren. Trætheden meldte sig i mellempuljen hvor det blev til 2 nederlag og en uafgjort. En sodavand og lidt slik gjorde underværker så vi sluttede af i slutpuljen med et knebent nederlag samt 2 uafgjorte. Flot stævne og pokaloverrækkelse fra Odenses Borgmester Anker Boye.

Stor Sommercup i ØSVN 16. juni

Husk at vi d. 16. juni I ØSVN selv afholder et kæmpe fodboldstævne i forbindelse med sommerfesten.
Vi har behov for hjælp på dagen. Kontakt fodboldudvalget eller en træner, hvis du alligevel skal på stadion og se bold. Vi kan bruge din hjælp.
Stor Sommercup 2013 22-04-2013
Vi fortsætter succesen fra sidste år med vores store og populære Sommercup.

Søndag den 16. Juni 2013 holder ØSVN IF Fodbold stævne på V. Nebel
sportsplads, Bavnehøj 175, 6040 Egtved i forbindelse med den store sommerfest.

Du kan se mere om stævnet og tilmelde her > http://staevner.dk/staevne/4671/oesvn-if-sommerstaevne.aspx

Tilmeld i god tid, da stævnet var totalt udsolgt sidste år. 

Galleri


Denne side indeholder billeder og tidligere nyheder.


Spillerne på billedet er Andreas, Christoffer, Elias, Søren og Jonas.
Succesfuld afvikling af Stadium Cup 17-10-2012
Der var glæde, jubel og masser af mål, da ØSVN i weekenden afholdte stort udendørs fodboldstævne for alle ungdomsrækkerne. 682 pokaler blev der delt ud, og du kan se nogle af billederne her for hhv. U7 og U11.

U7 - https://skydrive.live.com/?cid=b2cd53eeed491f62&resid=B2CD53EEED491F62!534&id=B2CD53EEED491F62%21534

U11 - https://skydrive.live.com/?cid=b2cd53eeed491f62&resid=B2CD53EEED491F62!678&id=B2CD53EEED491F62%21678
U7 hold til Dalby stævne 06-06-2012
Fem gutter fra vores gode U7 hold var afsted til kamp for nylig i Dalby.
Det blev til 2 sejre og et nederlag.
Kamp nr. 1 vundet 4-0, kamp nr. 2 tabt 1-4
og kamp nr. 3 vundet 2-1.

Se billederne her > Link

Deltagelse af U12  i Thor Cup i Give


Søndag den 22. Januar 2012 var der Thor Cup i Give. ØSVN IF havde nogle morgenfriske drenge afsted. Afgang hjemmefra var 7.45 og der blev ikke snakket meget på vej i bilerne til Give.

Selvom det var et halvsøvnigt hold, så vågnede de op til den første kamp og kom fint igang med en sikker sejr. Efter 3 kampe var resultatet 2 sejre og en uafgjort.


Vandt puljen


Dermed vandt de deres pulje og gik videre til A-mellemrunden, hvor de efter en hårdt spillet kamp mod FC GOG tabte 2-0 og kunne trække sig tilbage til et velfortjent bad og stor pose med spurtpræmier :-).

Medrejsende træner og fans takker for en rigtig god oplevelse.


Deltagelse af U12  i Thor Cup i Give


Søndag den 22. Januar 2012 var der Thor Cup i Give. ØSVN IF havde nogle morgenfriske drenge afsted. Afgang hjemmefra var 7.45 og der blev ikke snakket meget på vej i bilerne til Give.

Selvom det var et halvsøvnigt hold, så vågnede de op til den første kamp
og kom fint igang med en sikker sejr. Efter 3 kampe var resultatet 2 sejre
og en uafgjort.


Vandt puljen


Dermed vandt de deres pulje og gik videre til A-mellemrunden, hvor de efter en hårdt spillet kamp mod FC GOG tabte 2-0 og kunne trække sig tilbage til et velfortjent bad og stor pose med spurtpræmier :-).

Medrejsende træner og fans takker for en rigtig god oplevelse.
Spillerne på billedet er Andreas, Christoffer, Elias, Søren og Jonas.

U6 blev "Kommunemester"


ØSVN IF var repræsenteret i flere rækker til de netop overståede kommunemesterskaber.

Blandt flere gode resultater blev de helt yngste - nemlig U6 - selvudnævnte "Kommunemestre". Med 6 sejre, en uafgjort og kun et enkelt nederlag i otte kampe, følte spillerne og træneren, at de retfærdigvis godt kunne kalde sig "Kommunemestre", selvom der jo ikke spilles finalerunder i denne række.

Vigtigst af alt havde spillerne en kanon god dag og var alle meget glade for fine præmier i form af lille pokal og flot t-shirt.

Se billederne her > LINK
På billedet fra venstre træner Tomas, Marius, Juliane, Noah og Mads-Emil.
                        Udendørs anlæg

                  Sportspladsen
                  Bavnehøj 175
                  6040 Egtved

                  telefon 4031 7311

               Indendørs

           ØSVN Hallen
           Starupvej 45

           6040 Egtved

           telefon 7555 3970

   Postadresse og mail

  Sportspladsen
  Bavnehøj 175
  6040 Egtved
  fodbold@osvn.dk

Klubhuset, Vester Nebel Sportsplads, Bavnehøj 175, 6040 Egtved
Øster Starup Vester Nebel Idrætsforening - Nørresø Allé 112, Vester Nebel, 6040 Egtved - CVR 50665011