Øster Starup - Vester Nebel IF
IDRÆTTER » Gymnastik » Årsberetning » 2011

2011


Årsberetning 2010/2011 for ØSVNgymnastik:

23. september 2011

Anerkendelse og respekt er de 2 første ord, jeg kommer til at tænke på, når jeg skal se tilbage på den forgangne sæson. Herefter følger ord som udvikling, frivillighed, sammenhold, fællesskab og oplevelser.
Vi har en velfungerende gymnastikafdeling som også i det forgangne år har vist, at der konstant er gang i hjulene, og der er stadig rum og plads for kreativiteten, udviklingen og nye idéer.

Med knap 500 aktive gymnaster mellem 7 måneder og 75 år stilles der store krav til vores instruktører om at kunne tilbyde udfordringer til alle og have overblik og overskud. Krav som vi i gymnastikudvalget finder som værende nødvendige at opfylde, såfremt vi fortsat ønsker at være i udvikling – og krav som vi i gymnastikudvalget er stolte over, at kunne sætte flueben ved for værende opfyldt. Vi tror på, at vi med vores 73 kvalificerede instruktører og hjælpeinstruktører samt med de faciliteter, vi har mulighed for at benytte, til stadighed kan udfordre alle vores gymnaster på det niveau, de er på. Og det er i den forbindelse af ordene ANERKENDELSE og RESPEKT kommer på banen. Det ville ikke være muligt at tilbyde en så bred vifte af tilbud til vores mange gymnaster, såfremt vi ikke havde vores frivillige instruktører. Frivillige og engagerede, der uge efter uge står klar til at møde gymnasterne lige netop dér, hvor de befinder sig.

Ved sæsonstart var velkendte hold klar men også nye holdnavne var sat på oversigten. Af nye tiltag skal nævnes, at ØSVNgymnastik var blevet spurgt, om vi havde lyst til at deltage i et pilotprojekt v/ DGI Sydøstjylland for de mindste børn, 9 – 18 mdr. ”Minimotorik” er et hold som ikke blot henvender sig til forældre med børn i aldersgruppen, som motorisk mangler at blive stimuleret, men også til forældre generelt som gerne vil vide mere omkring børns udvikling og betydningen af sansestimulering. Et andet af vores nye tiltag, var Ågård United, der henvendte sig for de ældste piger, 18 år og opefter. Dette hold var særdeles eftertragtet idet mere end 60 rytmiske piger stod klar ved første træning. Da vi ikke havde faciliteter til mere end 30 gymnaster på holdet og oveni gerne ville tilbyde et hold for meget øvede gymnaster, blev der udtagelse til holdet. Den flotte opbakning og store fremmøde på gymnastikholdene, har generelt været tendensen også på de øvrige hold: Der har i den grad været fuldt hus til træningerne.

I den kommende sæson har vi ændret en smule på strukturen hos de ”mellemstore børn”, idet der har været et ønske om at give springere fra 5. klasse og opefter, som brænder for at dygtiggøre sig i spring, mulighed for at komme af sted 2 gange om ugen. Vi har endvidere valgt at prøve kræfter med de unge mennesker, der går i 10. kl. og opefter og ikke mindst unge der lige er kommet hjem fra efterskole.
Vi har på nuværende tidspunkt omkring 80 frivillige instruktører og hjælpere i vores afdeling, hvilket er helt fantastisk. Det er i den grad også nødvendigt, hvis vi skal holde fast i den gode udvikling. Der skal herfra lyde en stor tak til alle, der yder en indsats.
 
Gymnastikudvalget består på nuværende tidspunkt af 8 personer, som koordinerer arbejdsopgaverne i løbet af sæsonen med henblik på, at kunne skabe endnu bedre rammer - også for instruktørerne. Det er fantastisk at være en del af et udvalg, hvor opgaverne løses af de mest ”kvalificerede”, hvilket jeg håber og tror på gør, at frivilligt arbejde er sjovt og inspirerende. Og jeg VED at der ydes en kæmpe indsat - tusind tak. Jeg håber vi fortsat kan fordele arbejdsopgaverne på en sådan måde, at alle har en god oplevelse af at være med i gymnastikudvalget.
 
”TAK” er kun et fattigt ord – og alligevel vil jeg benytte ordet og sige tak til alle frivillige i gymnastikafdelingen for en stor og anerkendende indsats, der gør det sjovt, udviklende og muligt at drive en gymnastikafdeling som vores.
 
Jeg vil også gerne sige tak for et godt samarbejde med Vester Nebel Skole, Øster Starup Skole og Ågård Efterskole. Hvis ikke vi havde muligheden for at benytte faciliteterne på disse skoler, ville vi være stillet overfor endnu større udfordringer i ØSVNgymnastik.
 
Lene Struck Borum
Udvalgsformand i ØSVNgymnastik
Tilmelding til hold:
Er du allerede medlem og ønsker at tilmelde dig til hold - find da den ønskede idræt i menu'en og gå ind under punktet "tilmelding".
Er du ikke medlem kan du tilmelde dig herunder eller ved tilmelding til det ønskede hold.

Nuværende eller tidligere medlem:
Er du medlem (har en konto i conventus) kan du logge ind og se/rette dine kontaktoplysninger, se købte billetter, holdtilmeldinger betalinger mm. Gå under punktet "ØSVN-IF", "Medlemsinfo", "Medlemslogin" eller klik her.

Nyt medlem:
Du kan nedenfor oprette dig, som nyt medlem.
Det er VIGTIGT at du ikke opretter dig som et nyt medlem, hvis du tidligere har været oprettet. Tjek. evt. under "medlemslogin" om du blot har glemt din kode.
Dette kan også ske ved holdtilmelding.
BEMÆRK på knappen ovenfor er KUN til nye medlemmer og er KUN til at oprette en medlemsprofil. Efterfølgende skal du tilmeldes et hold eller et abonnement - se mere under den enkelte afdeling.
Besøg vores side
Følg os på Instagram
Øster Starup - Vester Nebel Idrætsforening | Nørresø Allé 112 | 6040 Egtved